Holbæk Museumsforening arrangerer: ” Vaccinationsmodstand og raw food anno 1920: rødderne til den moderne sundhedsbølge”
Torsdag den 26. oktober 2023 kl. 19.00 – 21.00
Mødested: Holbæk Bibliotek, 4300 Holbæk
Fængsel til forældre der nægter at lade deres børn vaccinere. Vaccinationsmodstandere der blokerer Serum Instituttet. Det er ikke nutidens antiautoritære storbyforældre men 1920rnes og -30rnes Danmark.
Foredrag ved historiker, PhD, ekstern lektor ved RUC Daniel Henschen
Foredraget handler om det alternative sundhedssyn, som udfoldede sig i dele af samfundet i 1900-tallets første årtier. På den tid blev rødder lagt til mange af de tendenser, vi ser i dag med vegetarisme, ’raw food’ (Raakost-spisere), kropsdyrkelse og udfordring af de lægelige autoriteter. Nogle af datidens idéer (som f.eks. mindre kød, flere grøntsager) er senere blevet så blåstemplet, at vi ikke tænker over, at det en gang var kontroversielt. Andet som modstanden mod vaccination bliver stadig set som mere end tvivlsomt. Daniel Henschen er ph.d. i historie og ekstern lektor på RUC. Foredraget bygger på forskningen bag hans kommende bog om drømmen om det naturlige liv, alternativ sundhed og samfundstanker før anden verdenskrig
Der kræves ikke tilmelding til foredraget. Mød op. Medlemmer betaler 30 kr. Ikke-medlemmer 50 kr