Holbæk Museumsforening arrangerer endnu et foredrag med tidligere arkivar ved Tølløse Lokalarkiv Inge-Lis Madsen, som vil fortælle om de muligheder etableringen af jernbanen for 150 år siden gav for den nye by Tølløse og omegn.
Foredraget holdes på Holbæk Museum i Foredragssalen onsdag den 22. april 2026 kl. 19:00 – 21:00
De kom og så muligheder: fabrikanter og virksomheder på Tølløse egnen
I forlængelse af foredraget den 25. februar 2026 om etableringen af Tølløse Stationsby vil forhenværende arkivar Inge-Lis Madsen fortælle om nogle af de virksomheder, der etablerede sig på Tølløse-egnen, efter at Nordvestbanen og siden Høng-Tølløsebanen blev anlagt.
Det var ikke virksomheder med rigtig mange ansatte, der slog sig ned på egnen. Men efterhånden kom der alligevel lidt større virksomheder og enkelte fabrikker til Tølløse, Kr. Eskilstrup, St. Merløse og Ugerløse.
Inge-Lis Madsen er bibliotekar og har i 32 år været arkivar i Tølløse Lokalarkiv
![]() | ![]() | ![]() |
Tølløse Teglværk 1936 - 38 | Tølløse Margarinefabrik i 1950'erne | Undløse Maskinfabrik, ca. 1920 |
Pris: 50 kr. for medlemmer af Holbæk Museumsforening og 75 kr. for ikke medlemmer. Betaling ved fremmødet – kontant eller mobilePay 87854.
Ingen tilmelding nødvendig, bare mød op!


