Fra Akropolis til Holbæk

”Fra Akropolis til Holbæk”

Udgivet af Holbæk Museumsforening 2025


Nedenunder Skt. Nikolai Kirke i Holbæk ligger resterne af en gammel klosterkirke – på tværs! Det var dominikanernes Sankt Lucius, der blev jævnet med jorden i 1869.

I et anfald af rengøringsiver røg 500 års inventar ud. Man væmmedes over nostalgi og gammel religiøsitet. Men billedstormen gik ikke stille af!

Denne bog beretter om en barsk kulturkamp i den danske købstad Holbæk.   Om nye mekaniske tider – og kampen om den gode smag.  Vi følger arkitekten Christian Hansen, der livet igennem kæmpede med stridende historiske forbilleder. Han var besat af farveskær og ottekanter.  Og på selveste Akropolis havde han oplevet Olympens lys!


Bogen kan købes i butikken på Holbæk Museum i åbningstiden eller hos Bog & Ide i Holbæk. Bogen koster 185 kr. 

Er du medlem af Holbæk Museumsforening, kan du få bogen gratis som en del af dit medlemskab. 

Bogen kan hentes i butikken på Holbæk Museum i museets åbningstid. Ønsker du bogen tilsendt med post, kan dette ske ved at indbetale kr. 85,00 på vores MobilePay nummer 87854 eller på konto Reg. 0521 Konto 173620. Husk at angive medlemsnummer og adresse.